Arrangering af melodier

Jeg tilbyder også at arrangere musik på bestilling til forskellige orkestre. Jeg arrangerer fortrinvis noder til tambourkorps, marimbaorkestre og harmoniorkestre. Men arrangerer dog også til mindre grupper og andre orkestertyper.

Tambourkorps

Jeg har meget stor erfaring med at arrangere noder til tambourkorps. Jeg er selv opvokset med tambourkorps musik og arrangerede de første melodier, da jeg var 14 år, og siden har jeg skrevet hundredvis af arrangementer.

Jeg arrangerer både til traditionelle tambourkorps med sopranfløjter, lyre, marchtromme, tenortromme og stortromme, og til større og mere moderne tambourkorps, inkl. instrumenter som f.eks. diskant-, alt- og tenorfløjter, marimba, pauker, klokkespil, timp-toms, bækner og et hav af forskelligt percussion udstyr m.m. Disse partiturer kan have op mod 25-30 forskellige stemmer.

Jeg kan derfor løse mange slags opgaver. Lad os tage en snak om, hvilke melodier I vil have arrangeret (jeg kan også komme med forslag), hvordan jeres besætning er, og hvad I skal bruge arrangementet til (hvis det skal bruges til noget bestemt).

Et af mine specialer er at arrangere musik målrettet mod LGF’s DM for tambourkorps. Her er tiden for tambourkorps konkurrencen så kort, at det er vigtigt at finde noget musik og nogle arrangementer, der er meget komprimeret mht. at vise alt det man kan. Så står I og mangler noder til næste DM for Bygarder, så tag kontakt til mig, og vi kan sammen finde frem til noget godt.

Marimbaorkester

Siden jeg var 18 år gammel har jeg været dybt involveret i marimbaorkestre. Jeg har selv spillet i Hørsholm Percussion, hvor jeg arrangerede en del af vores repertoire. Sidenhen har jeg undervist og stået i spidsen for flere marimbaorkestre, hvortil jeg også har skrevet en del arrangementer.

Så har du brug for nyt repertoire i dit marimbaorkester, så lad mig arrangere det for dig. Vi tager en snak om, hvordan jeres besætning er. Så kan vi tilpasse arrangementerne, så de passer præcis til besætningen og sværhedsgraden.

Få et tilbud på din opgave

Har du noget i tankerne, behøver du ikke holde dig tilbage. Skriv til mig på nedenstående, og fortæl om dit projekt og dine tanker, så kan vi sammen brainstorme og jeg kan komme med et tilbud på udførelsen af opgaven.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Vedhæft evt. en fil

Er du interesseret i at se mere om mine arrangementer, kan du på min personlige hjemmeside, se meget mere om f.eks. mine arrangementer for tambourkorps.