Layout og opsætning til tryk

Hvis du har nogle noder som allerede er indtastet i et nodeprogram, men som bare er tastet hurtigt ind efterhånden som de er komponeret, så mangler der jo hele opsætningen, før noderne er klar til brug.

Vigtigt med godt layout

Noder er ikke bare noder. Det giver en langt større tilfredsstillelse for musikerne at få nogle noder, som er sat flot op på papiret. Men alt for mange steder udleveres der noder, hvor der ikke lige er brugt tid på at sætte dem læsevenligt op. Denne opgave kan jeg hjælpe med.

Er du en travl komponist eller forlag, så kan det være en sur opgave at skulle sidde længe og bruge tid på noget andet end selve noderne og hvordan musikken skal lyde. Layoutet er dog en super vigtig ting at få med. Har du eller forlagets komponist brugt mange timer på at skrive værket, så er det virkelig dumt at give alle musikerne et dårligt førstehånds indtryk, når de får noderne i hånden.

Kan ikke udføres af normal designer

Denne opgave er ikke noget man kan overlade til en normal layouter fra andre grafiske virksomheder, da layoutet udføres i selve nodeprogrammet (som de fleste designere ikke har). Desuden så kræver det også en kritisk musiker, der ved hvordan det er at  spille efter noder: Hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke, og hvad gør noden let at læse i forskellige situationer.

Større layout opgaver

Jeg kan også tilbyde at stå for design af større produktioner, f.eks. nodebøger, nodehæfter m.m. Jeg samarbejder med “normale” designere, som har speciale i opsætning af andre tryksager. Sammen kan vi få det perfekte design på hele nodebøger, lige fra forside, tekst sider, nodesider og alt det andet der skal tænkes på.

Få et uforpligtende tilbud

Du bør derfor få sat dine noder ordentlig op til tryk, af en professionel nodeskriver. Skriv til mig herunder, og jeg vil give dig et uforpligtende tilbud på din opgave. Husk at beskrive din opgave så detaljeret og præcist som muligt, så kan jeg hurtigere give dig et godt tilbud.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Vedhæft evt. en fil